STUDIETURE

Når man er elev hos Imerco, så har handelsfagskolen et valgfag, der hedder ”Trends og Livsstil”, som tilbydes 25-30 udvalgte elever på isenkramuddannelsen. 

Når man tilvælger dette fag, får man mulighed for at deltage i studieture af 3-4 dages varighed sammen med isenkramelever fra andre kæder.

Den første studietur var i samarbejde med Thuesen Jensen, hvor eleverne besøgte:

  • KitchenAid Magimix 
  • Pillevuyt fabrikken i Bourges
  • Kultur og detailhandel rundvisning i Paris

Det er et krav, at eleverne efter turen laver en skriftlig opgave, og faget vurderes som et ekstra modul, hvorfor der også gives karakter.

I 2023 gik turene hhv. til Hamborg og til Kosta Boda i Sverige.

I Hamborg gik turen ud på at observere tendenser indenfor branchen, heriblandt bæredygtige tiltag.

Udover dette undersøgte eleverne også digitale trends, sortimenter, indretning og eksempler på god kundedialog. Derudover besøgte eleverne forskellige butikker i arkader og butikscentre.

På turen til Sverige besøgte eleverne glasproducenten Kosta Boda og prøvede selv at blæse en glaskugle. Derudover viste de dygtige glaspustere, hvordan man håndterer at blæse smuk glaskunst.

Efter besøget hos Kosta Boda gik turen til et stort outlet, hvor der blev shoppet igennem.  Alle var indlogeret i Göteborg, hvor et designmuseum og mange spændende forretninger blev besøgt.

På hjemrejsen gik turen forbi Bjørn Wiinblads hjem, hvor der blev fortalt en masse historier om designeren, og eleverne så det smukke hjem.

Imerco A/S
Smedeholm 16, 2730 Herlev
CVR-nr. 26 57 25 17