Salgsleder i Imerco Home Rosengårdscenteret
”Hej, velkommen til Imerco – er der noget bestemt, du er på udkig efter i dag?”
Er du den, der byder kunderne velkommen med et smil også på en grå regnvejrsdag?
Som salgsleder i Imerco Home Odense, RosengårdsC arbejder du tæt sammen med butikschefen om at skabe gode kundeoplevelser, inspirerende salgsopstillinger og salg, der rammer vores mål.
Vi søger nu en erfaren og handlekraftig salgsleder til vores største Imerco butik, med op mod 40 medarbejdere i højsæsonen.
Vær med til at skabe en indbydende butik
Som salgsleder hjælper du butikschefen med at inspirere og motivere alle kollegerne i butikken, til at give kunderne en positiv salgsoplevelse, som giver dem lyst til at komme igen.
I det daglige bruger du selv vores salgsværktøjer, som er med til at guide dig i dialogen med kunderne. Samtidig går du foran som det gode eksempel og coacher dine kolleger til at gøre det samme.
Gå foran som det gode eksempel
Du bruger størstedelen af din tid på gulvet sammen med kollegerne, hvor du sikre høj salgsperformance og stærke kundeoplevelser hver dag. Der vil være en oplæringsperiode frem mod april 2027 for at sikre at du er godt klædt på til at lykkes med både salg og butiksdrift.
Derfor bliver dine opgaver at:
- Følge op på salgstal og kampagner
- Være med til at coache og inspirere medarbejderne til at opnå gode salgsresultater.
- Tæt samarbejde med butikschefen om butikkens drift og udvikling
- Daglig sparring og ledelse af medarbejdere
- Sygdomsopfølgning, medarbejdertrivsel og afholdelse af 1:1 samtaler
- Kampagneklargøring og eksekvering
- Planlægning og afvikling af events
Vi tilbyder desuden:
- En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
- Pensionsordning med sundhedssikring
- Mulighed for at få en certificeret lederuddannelse
- Personalekøbsordning
- Øvrige rabatordninger.
Har du appetit på Imerco?
Du bliver en del af Danmarks største og stærkeste butikskæde inden for køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør med mere end 165 butikker fordelt over hele landet.
Hvis du har smag for moderne isenkram, og du vil lære at motivere og coache dit personale til at lykkes i fællesskab og med kunden i fokus, så hører vi meget gerne fra dig.
For at komme i betragtning skal du:
- Have minimum 2 års ledelseserfaring – gerne fra detailhandlen
- Være uddannet inden for eller brænde for isenkram
- Trives med højt tempo og stramme deadlines
- Have mod på at udvikle dig som leder – har du allerede erfaring som salgsleder eller butikschef i en mindre butik, er det en fordel.
Har du brug for mere information?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktinformationerne til højre i denne annonce.
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
Imerco er Danmarks største omnichannel forhandler af køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør. Imerco har et landsdækkende butiksnetværk med 165 fysiske butikker, en webshop med over 30.000 varer og driver en af Danmarks største kundeklubber, ImercoPlus, med over 1,9 mio. medlemmer.
Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928, og fylder således 100 år i 2028. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen.
Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen.