Elsker du at skabe visuelt content, der både fanger, beriger og performer?
Hos Imerco leder vi efter en kreativ og initiativrig Content Creator, der bliver en nøgleperson i vores videoproduktion til sociale medier – og en synlig del af vores digitale univers. Du brænder for at skabe visuelt stærkt indhold og er ikke bange for selv at tage ordet, når kameraet ruller.
Din hverdag (bliver alt andet end kedelig): Du bliver en vigtig del af et ambitiøst og kreativt contentteam i Imercos marketingafdeling med fokus på både branding og performance. Her er der højt til loftet og plads til idéer – og du får ansvar for at udvikle og producere levende, inspirerende og æstetisk content, der gør vores produkter relevante og vores brand nærværende.
Du er ikke bare god med et kamera – du tænker i billeder. Du forstår, hvordan man kommunikerer visuelt, og du har et skarpt blik for, hvordan produkter og brands bliver levende på sociale medier.
Vi forestiller os, at du:
Hvem bliver dine kolleger?
Du bliver en del af et kreativt team med høje ambitioner og stor kærlighed til godt indhold. Vi arbejder tæt sammen, sparrer dagligt og har altid flere idéer end timer i døgnet. Du refererer til vores Head of Content & Social Media – og sammen har vi ét mål: at skabe relevant, æstetisk og engagerende content, der gør en forskel.
Vi tilbyder:
Sådan søger du
Vedlæg en video, når du uploader din ansøgning - du bestemmer selv, om det skal være en motiveret ansøgning i et videoformat plus skriftligt CV, eller om du vil vedlægge en valgfri produktion til formålet.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Susie Storkenhøj, Head of Content & Social Media, på ssr@imerco.dk.
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
Imerco er Danmarks største omnichannel forhandler af køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør. Imerco har et landsdækkende butiksnetværk med 165 fysiske butikker, en webshop med over 30.000 varer og driver en af Danmarks største kundeklubber, ImercoPlus, med over 1,9 mio. medlemmer.
Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928, og fylder således 100 år i 2028. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen.
I dag udmærker Imerco sig ved at være den førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkkenudstyr og borddækning samt et stort sortiment inden for boligindretning, el-artikler og gaver.
Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen.