Når du nærmer dig afslutningen på din elevtid, skal du lave en fagprøve – og ja, det lyder måske lidt formelt, men det er faktisk din chance for at vise, hvad du har lært og hvad du kan 🛠️
Allerede på 3. modul begynder du at arbejde med idéer til din fagprøve, og på 4. modul skal du forme din opgave, som danner rammen for fagprøven og dens fokus.
Du står ikke alene – du får masser af sparring både fra undervisere, din oplæringsansvarlig, kolleger og dine klassekammerater, så du kan lave en fagprøve, der både er salgsfremmende, kreativ, relevant og 100% din egen.
Hvert år samler vi hele Imerco – fra butikker til hovedkontor – til vores store kick-off messe i Imerco City. Her bliver sæsonens nyheder og julevarer præsenteret, og vi fejrer samtidig hinanden og hylder de kolleger, der har gjort en særlig indsats.
Ét af de helt store øjeblikke er, når vi kårer Årets Elev – en pris der går til den elev, der har skilt sig ud med sin faglige udvikling, sin indsats i butikken og ikke mindst sin fagprøve 🏆
I 2025 blev Rikke kåret som Årets Elev for sit store engagement og høje faglighed. Her er, hvordan hun selv beskriver oplevelsen:
”Det var vildt overvældende at vinde titlen Årets elev. Oplevelsen gav mig stor tro på mig selv og stolthed. Jeg har bare været mig selv hele vejen igennem, grebet udfordringerne med et smil, og haft tilgangen, at alt kan lykkes, hvis man lægger sin energi i det” – Tidligere Elev i Imerco Rosengårdscentret.
I dag er Rikke Faglært Salgsassistent hos Imerco Nyborg.