Bliv elev hos Imerco eller Imerco Home
Vi søger elever i vores butikker fordelt over hele landet med start ca. den 1. august 2025.
Er du vild med lækkert boliginteriør, knivskarpt køkkengrej eller en verden af gaveartikler? Så er det måske lige dig, vi står og mangler.
Som elev i Imerco får du rig mulighed for at afprøve dine interesser og talenter samtidig med, at du bliver:
- Specialist i design og isenkram
Du får en stor viden om de mange produkter, som vi har stående på hylderne samt vil med tiden blive meget klogere på, hvordan vi skelner mellem de forskellige mærker og designs.
- Ekspert i salg og rådgivning
Uanset om det er forskellen på mærker af støbejernspander eller fordelene ved elektriske kaffekværne, vil du få konkrete salgsmetoder og værktøjer, der gør dig i stand til at aflæse kundernes behov og give den rette rådgivning.
- Ambassadør for din egen udvikling
Under dit forløb får du mulighed for at prøve en masse nye ting af, så du bliver klogere på dig selv, hvad du synes er fedt og, hvor du ser dig selv i fremtiden.
Under uddannelsen er der blandt andet mulighed for at komme på:- Unikke kurser inden for fx dekoration, reklamationshåndtering, salg og ledelse.
- Du kan også få mulighed for at deltage på Imercos årlige messe ’Kick-off’ til august, hvor du vil blive introduceret til efterårets produktnyheder og trends, og samtidig få styrket din produktviden.
Skoleophold:
Under forløbet vil du mødes med de øvrige nye elever fra andre Imerco butikker til:
- 5 dages elev-intro: Vi kickstarter din uddannelse med en spændende introduktionsuge i uge 40, fyldt med leverandørbesøg, teambuilding øvelser og aktiviteter som fx orienteringsløb og bagekonkurrencer.
- 4 x 2 ugers skoleophold: Ca. én gang hver fjerde måned samles vi i Odder til 10 dages undervisning. Her vil du bo på skolen fra mandag til fredag og få undervisning i salg, service og butiksdrift.
- Du kan også få mulighed for at deltage i studieture, hvor vi besøger vores leverandører i udlandet.
”Jeg føler, at vi er blevet klædt ret godt på fra starten. Vi bliver konstant taget i hånden, og der er altid nogle, man kan hive fat i. Så jeg synes egentlig, det er en ret privilegeret uddannelse”
- Emma, Elev i Imerco Home Odder
Butik:
Her får du mulighed for at bruge al din nye viden i praksis. Den oplæringsansvarlige sørger for, at du hele tiden bliver udfordret, og du aldrig står alene i butikken, når du fx:
- Rådgiver kunderne om alt fra gavebeviser til bagemaskiner.
- Behandler reklamationer, opfylder nye varer på hylderne eller pakker varerne ud.
- Er med til at udrulle nye kampagner i butikken.
Hvad skal du kunne for at blive elev?
- Du har en EUS, EUX, EUD Business eller HHX.
- Alternativt har du en STX, HF, HTX med 5 ugers grundforløb.
- Du er serviceminded og brænder for isenkram, design og salg.
Efter elevtiden
Imerco forsøger altid at skabe plads til de elever vi uddanner. Vores elever er vores fremtid og faglige stolthed. Du kan læse mere om fremtidsmulighederne efter endt elevtid her: https://job.imerco.dk/fremtidsmuligheder
”Uddannelsen åbner bare så mange døre. Du kan bygge så meget mere på dine kompetencer, både imens du er i gang, men også bagefter”
- Malene, Elev i Imerco Home Kolding Storcenter
__________________________________________________________________________________________________________
Imerco er Danmarks og Skandinaviens største isenkramkæde med mere end 160 butikker fordelt over hele landet. Vi har det største udvalg af varer og brands inden for køkkenudstyr og borddækning samt et stort sortiment inden for boligindretning, el-artikler og gaver.
Vores webshop Imerco.dk er i rivende udvikling og får et stadig større sortiment, der kun findes online. Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen.