Salgsassistent til Imerco Bogense

Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks største kæde indenfor køkken, gaver og bord?

Hos Imerco Bogense bliver du en del af et team, som engagerer sig for at skabe gode og mindeværdige oplevelser for vores kunder.

Har du appetit på Imerco?

Så tilbyder vi dig en stilling som salgsassistent hvor du: 

  • Får en uforudsigelig hverdag med masser af udfordringer
  • Bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team
  • Skal sælge nogle af Danmarks stærkeste brands.

Din hverdag som salgsassistent:

Som salgsassistent i Imerco Bogense bliver det din opgave, at henvende dig til vores kunder og yde en førsteklasses service, hvor du rådgiver dem om vores produkter, så de forlader butikken med en god oplevelse – og alle de relevante produkter.

Andre opgaver vil være at:

  • Være med til salgsfremmende aktiviteter
  • Sikre at butikken fremstår salgs- og kampagneklar, herunder indbydende udstillinger
  • Modtage og fylde varer op i butikken, samt holde orden på lager og baglokaler
  • Stå for lagerstyring og behandling af reklamationer

Bidrag med din erfaring:

Vi forestiller os, at du:

  • Har gode salgsevner. Du ved, hvordan man sælger mere en blot et produkt ved at skabe en unik kundeoplevelse - du aflæser kundens behov og guider dem til det rigtige valg.
  • Trives i at arbejde i højt tempo og kan bevare overblikket, selv når der er travlt.
  • Har erfaring med detailhandel
  • Har kendskab til isenkram – det er en fordel, men er ikke et krav.

Fra oktober vil julen for alvor kunne mærkes hos Imerco, og du kan derfor forvente cirka 20 timer om ugen. Det endelige timetal aftales nærmere ved samtalen.
Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til den 23. december 2026. Efter ansættelsesperioden vil der være mulighed for at få vikartimer i butikken.

Vi tilbyder desuden:

  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Personalekøbsordning
  • Øvrige rabatordninger

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os. Du finder kontakt informationerne til højre i annoncen. 

Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.

Imerco er Danmarks største omnichannel forhandler af køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør. Imerco har et landsdækkende butiksnetværk med 165 fysiske butikker, en webshop med over 30.000 varer og driver en af Danmarks største kundeklubber, ImercoPlus, med over 1,9 mio. medlemmer. 

Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928, og fylder således 100 år i 2028. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen.

Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nina Gruelund Toftegaard Butikschef +4564811447
Stillingstype: Deltid
Startdato: Hurtigst muligt
Imerco A/S
Smedeholm 16, 2730 Herlev
CVR-nr. 26 57 25 17