Hos Imerco er vi i gang med en større transformation, hvor AI ikke bare er et værktøj men en integreret del af, hvordan vi udvikler, bygger og driver vores digitale platforme.
Vi søger derfor en AI Solutions Architect, der kan være med til at definere, hvordan vi arbejder med AI på tværs af vores systemlandskaber og udviklingsprocesser.
Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at forme vores fremtidige arkitektur og udviklingsmetoder, hvor arbejdet med AI-værktøjer (eks. Claude), open source-frameworks (eks. Llama AI) eller lignende er en naturlig del af din hverdag.
Du er med til at definere retningen, og du bygger den også selv. Du bringer erfaring fra tidligere løsninger og tør sige: “brug X i stedet for Y, det har jeg selv haft succes med.”
Du implementerer løsninger, og sammen med forretningen er du med til at gentænke;
Du trives i en rolle med høj grad af samarbejde og dialog, er nysgerrig på forretningen og opsøger aktivt input. Du udfordrer konstruktivt og omsætter idéer til konkrete løsninger i praksis.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt digitalt udviklingsteam på 13 personer, hvoraf 4 af os er fysisk placeret på vores hovedkontor i Herlev.
Du får en central rolle som bindeled mellem forretning, teknologi og brugeroplevelse, og arbejder tæt sammen med både udvikling og marketing. Her opstår idéerne i fællesskab, og du får stor indflydelse på, hvordan vi bygger fremadrettet – både i valg af løsninger og hvordan de omsættes i praksis.
Du får mulighed for at;
Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale.
Imerco er Danmarks største omnichannel forhandler af køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør. Imerco har et landsdækkende butiksnetværk med 165 fysiske butikker, en webshop med over 30.000 varer og driver en af Danmarks største kundeklubber, ImercoPlus, med over 1,9 mio. medlemmer.
Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928, og fylder således 100 år i 2028. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen.
Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen.